Nu er der blevet arrangeret et ungdomsprojekt for unge mellem 13 og 19 år, med rap, dans, musik, graffiti og streetfodbold. De første ting starter i morgen og det hele slutter den første weekend i oktober, hvor der vil være finaleshow m.m.
Der vil være fire rigtig fede, forskellige workshops, der er lavet således, at unge kan sætte sit eget præg på det de melder sig til, uden at der er nogle faste rammer; med andre ord er der plads til fri og kreativ udfoldelse. Det hele foregår i Valby Kulturhus.
Her følger en kort beskrivelse af dem alle:
- Den ene workshop er en rap workshop, hvor den kvindelige rapper Ellie Jokar, vil være coach og gøre det muligt at prøve kræfter med blandt andet tekstskrivning, flows og beats. Forløbet kører over tre dage, og som afslutning får man mulighed for at optræde med sit materiale under finaleweekenden den 3-4. oktober. Datoerne for rap workshoppen er tirsdag den 16., 23., og 30. september fra klokken 16-19. Læs om tilmelding og mere her.
- Den anden er en danseworkshop, hvor streetdanseren Josephine Raahauge, som blandt andet har været hovedrollen i hiphop-forestillingen Nødeknækkeren, vil tage unge med på en gennemgang af electric boogie og Street Dance. Ligesom ved rap workshoppen kulminerer det i en optræden til finaleweekenden. Datoerne for danse workshoppen ligger på lørdag den 20. og 27. september fra klokken 13-16, samt lørdag den 4. oktober fra klokken 11-13. Læs om tilmelding og mere her.
- Så er der sang workshoppen; her vil den dygtige popsangerinde Medina guide de fremmødte gennem tre sessions med blandt andet: stemmetræning, sangskrivning og kor- og show opsætning.
I finaleweekenden er det muligt at optræde med sit eget nummer. Datoerne for sangworkshoppen er tirsdag den 16., 23., og 30. september fra klokken 17:30-20:30. Læs om tilmelding og mere her.
Sidst men absolut ikke mindst er der selvfølgelig graffiti-workshoppen!
De rigtig dygtige malere Colorups og Mambo tager de unge ind i den sprudlende og farverige graffiti-verden. I finaleweekenden vil de bruge graffiti-holdets værker som visuel grafik under koncerterne. Datoerne for sangworkshoppen er onsdag den 17. og 24. september, samt den 1. oktober, alle dage klokken 16-19. Læs om tilmelding og mere her.
Den så omtalte finaleweekend løber som sagt af stablen den 3. og 4. oktober, og der er mange gode ting man går glip af ved ikke at komme. Den 3. oktober er der Band Showcase, hvor det er muligt for bands at komme og trykke den af på bedste manér på scenen. Kontakt m.m. her.
Den 4. vil der blandt andet være, streetfodbold, Capoeira showcase og så naturligvis workshopkoncerterne; Desuden kan DJ Pharfar og DJ Lounge nydes. Som dagens helt store højdepunkt optræder Isam B, Idaaida og sangfuglen Luce Love om aftenen i Valby Kulturhus Teatersal, og entréen koster 25 kroner.
Tider, samt mere information for de forskellige ting kan findes på denne hjemmeside.
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…