Lil´Jay fra ende til anden

På en solfyldt dag i storkøbenhavn, møder jeg produceren Jacob Simonsen. Under navnet Lil’Jay har han i omkring et årti lavet beats til nogle af de bedste danske undergrundsrappere med en lige-på, hårdtslående, NY-inspireret sound. Men alt godt har en ende, og da ‘Jay bebudede mig sit stop indenfor undergrundsrappen, var jeg nødt til at få en uddybende forklaring. Det blev samtidig også til en længere snak om hans baggrund for at lave dét han laver og hvad han ser på fortiden, nutiden og fremtiden som producer i dansk urbanmusik.

Fortæl lidt om, hvordan hiphop miljøet så ud, da du startede
Da jeg fandt ud af, at jeg gerne ville i gang med at lave hiphop, boede jeg stadig hjemme og min mor ville ikke have, at jeg lavede musik i lejligheden, fordi det larmede for meget. Men i den lejlighed vi boede i, var der et levn fra dengang man havde stuepiger boende; et stuepigerum på loftet. Sådan et rum indtog vi under kaotiske forhold – vinduerne var smadret og der var pissekoldt, og så sad vi der med en computer med måske 4 mb RAM og prøvede at komme i gang. Fuck hvor vi hyggede os.

Hvad var jeres mål dengang?

Altså vores altoverskyggende mål var at komme med på en cd. Vi havde det virkelig sådan, at hvis vi kunne dét, så vidste folk jo hvem vi var. Det med at være med på en cd, man kunne sætte i en cd-afspiller og trykke play.. Dét var for os noget af det største.
Det var også meget naivt, måden vi gjorde alting på. Det var sådan noget med, at vi skulle bare ind og stå til jams på Stengade 30, og så op til open mic, og så skulle vi da nok blive opdaget! Og alle sad og rappede på vej hjem i natbussen, fordi vi var så meget inde i det. At vi var så unge og naive – og havde så godt et sammenhold – gjorde, at det bare var en rigtig fed tid.

Hvordan kom man i gang med at lave beats dengang?
Jamen det gjorde man heller ikke bare. Den computer jeg ellers havde skaffet mig, kunne faktisk ikke rigtig bruges til noget, men den havde det der lydoptagerprogram, hvor man kunne optage 4 sekunder og loope dem. Det var sådan jeg lavede beats dengang – ved at loope et 4-sekunders trommespor, og så bare derudaf, haha!
Når vi indspillede, skulle alting tages one-take, ind i en minidisc-afspiller som vi havde splejset til. Hvis man lavede fejl, var det bare forfra. Og så brugte vi en håndholdt scene-mikrofon til at indspille i. Det lyder jo forfærdeligt hvis man hører det i dag, men det betød virkelig meget for os dengang.

Du lavede i gruppen RichBums, med FredNukes, en EP. Fortæl lidt om, hvordan du kom fra stadiet med de 4-sekunder lange trommeloops, til at kunne lave en reel udgivelse
Lige efter folkeskolen, var jeg heldig at få et job hvor jeg tjente en rigtig fuldtidsløn. Jeg gik altså fra ikke at have nogle penge om måneden overhovedet, til måske at have 8 eller 10 tusind – og Musikhuset Aage Jensen lå tilfældigvis lige ved siden af. Jeg kunne jo se, at der skete en masse med musikudstyr derinde, så jeg gik derind, men turde ikke spørge til noget som helst. Det var jeg alt for genert til. Men jeg købte bare nogle trommemaskiner i øst og vest, og når jeg kom hjem med dem, anede jeg ikke hvad fanden jeg skulle gøre med dem – indtil en dag, hvor der var éen inde i butikken der spurgte mig, hvad det egentlig var for noget musik jeg lavede. Jeg svarede, at jeg lavede hiphop, og så sagde han, at det da var en sampler, jeg skulle have. Og der gik lyset op for mig. Desværre kostede en sampler dengang næsten tyve tusind, så jeg måtte arbejde målrettet i 4 måneder før jeg fik den – til gengæld var jeg både meget glad og nervøs, da jeg endelig købte den, og skulle hjem med den i toget.
Lidt efter, købte jeg en billig studiemikrofon og forforstærker, og sammen med en hjemmelavet vokalboks, var det dét udstyr, vi brugte til at lave ”Defenders of the Crown” EP’en med. Desuden var der ikke nogle med at klippe vokaler, kasserede numre eller noget – vi lavede bare 9 numre, og det var så EP’en. Igen var det meget naivt, men det skal sgu også til! Jeg savner ofte lidt naivitet i vores branche. I stedet for har man nu fået så mange hug, at man ligesom retter sig ind efter den gængse måde at gøre tingene på, og det kan faktisk godt være lidt kedeligt.
FredNukes og dig gik fra hinanden, og han smækkede hårdt med døren på ”Gadeplan”-udgivelsen, med en kort kontrovers til følge. Fortæl lidt om, hvordan det gik til
Faktisk startede vores kontrovers allerede ca. 3 måneder efter EP’en udkom. Jeg havde været på ferie i en måned, og da jeg kom hjem, var Frede (FredNukes, red.) sur over at pladen havde klaret det så dårligt. Efter ca. halvandet eller måske to år, kom ”Gadeplan”-compilationen, og i forbindelse med det, var han inde og fremføre et diss-nummer rettet mod mig, live på DJ Noizes radioshow på DR. Og det var jeg nødt til at svare på, jeg synes bare ikke jeg kunne gøre andet.

Mange kender dine produktioner fra samarbejdet med Patrick B, og måske specielt undergrundshittet ”Baggården”, som han vandt Årets Rapper 2005 med. Fortæl, hvad der skete med det projekt
Der ikke så mange der ved, at ”Baggården” faktisk handler om min gamle baggård på Nørrebro. Jeg har også skrevet måske halvdelen af teksten, som Patrick selvfølgelig har skrevet sammen med mig, da han jo skulle fremføre det. Nummeret var lidt et vendepunkt for mig, for det var første gang jeg fandt ud af, at man sagtens kunne bruge den danske sangskat til at lave samplebaseret hiphop, uden at det lød forkert. Det betød meget for mig at kunne bruge elementer af andet dansk musik i min musik, da jeg har langt nemmere ved at relatere til det.
Efterfølgende vandt han Årets Rapper i 2005 med nummeret, hvor vi faktisk vandt en udgivelse af 500 vinyler og en tur i studiet. Men da vi henvendte os til folkene bag arrangementet (Kongsholm, red.) 6 måneder efter vi havde vundet, sagde de at det var gået for lang tid, og at vi ikke længere kunne få præmien. Efterfølgende var der snak om en alternativ præmie, hvor de ville spæde til, så udgivelsen kunne komme ud, men jeg har aldrig set de penge.

Meller havde haft en lang pause fra dansk rap men kom tilbage med din hjælp. Fortæl lidt om, hvordan i hookede op
Jeg mødte Meller i ‘00 og har hang ud med ham på hyggeplan nogle år. På det tidspunkt arbejdede han stadig sammen med 3PD i gruppen Mad Comix, og en dag hvor var han i studiet hos mig for at indspille et track til deres projekt, var 3PD nødt til at aflyse. Så sad vi og kiggede lidt på hinanden,  og kunne mærke, at vi bare havde lyst til at lave et track – og det track vi lavede var M.E.L.L.E.R., som der efterfølgende også kom en video til. I den video kom vi til at skrive at vi havde en EP ude 1-2 mdr. efter – totalt tåbeligt, for vi havde jo slet ikke arbejdet sammen andet end på det track, vi lige havde lavet. Men Meller arbejder både hårdt, hurtigt og med utroligt meget kampgejst, så EP’en var klar som lovet. Et år efter havde vi EP’en, et mixtape og et debut-album i fuld længde på CV’et sammen.

Der er utroligt mange beatmakers i undergrunden i dag. Hvad mener du er forskellen fra at starte dengang til at starte nu?
Der er en verden til forskel. Dengang skulle man måske slippe tredive tusind bare for at få en sampler og kunne lave lidt keyboardlyde – nu kan man bruge sin computer og downloade kvalitetssoftware gratis, og så er man i gang. Det gør selvfølgelig at titlen beatmaker er meget lettere at få, og at der kommer langt flere beats til verden, og det synes jeg er godt for musikken. Til gengæld er der selvfølgelig også mere lort, men talent vil altid skinne igennem, så det er ikke noget problem.
Hvad skal der til, for at dansk rap kan blive ved med at være interessant?
Det er et meget svært spørgsmål, men jeg tror vi mangler noget nyt blod. Jeg er selv kørt træt i dansk rap – jeg lytter ikke så meget til det som før – og jeg producerer ikke den slags musik, jeg har lavet før. Måske er der bare brug for en ny gruppe der virkelig har noget nyt at tilføre, der bare tager kampen op og giver miljøet noget der både er nyt og spændende, men som samtidig er kvalitet.

Hvad bringer fremtiden?
Jeg har fundet ud af, at jeg har utroligt let ved at lave popmusik. Hvilket vel er lidt morsomt eftersom det at lave pop, var noget af det værste, da jeg startede som producer. Men Sunds (producer Christian Sundsdal, red.) siger at vi i danmark er vokset op med den gode melodi, og det synes jeg er rigtig godt set. Så hvorfor ikke bruge det? Og jeg får det samme ud af at lave den slags musik, som jeg fx fik ud af at lave ”Baggården”. Det er heller ikke fordi jeg ikke vil lave hiphop mere, men jeg vil gerne prøve at trække det i nogle andre retninger.
Med det sagt, havde jeg et klart billede af en producer altid har brændt for musikken, og stadig gør det. Og fremtiden for ‘Jay ser lys ud – hans studie summer af aktivitet. I rummet ved siden af hans, sidder Niarn og arbejder på et nyt nummer, og længere inde i komplekset er der flere studier med mere hiphop. Men udenfor er der 30 grader varmt og sol, og den kalder, så jeg lader de andre historier vente til næste gang jeg kommer omkring.

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter