Download og streams Før den her, skrev vi om:

Nyt instrumentalalbum fra Paulo´s alter ego d2-r2

d2-r2 er et kunstigt intelligens program, som blev udviklet i alt hemmelighed på et laboratorium for evolutionsdygtige organismer. I en undersøgelse af programmet viste det sig, at selvstændig tankegang kunne opstå af rent syntetiske elementer. Ud fra en række forsøg med d2-r2 kunne man dog se, at resultaterne ikke stemmede overens med forskningens egentlig formål. Af rapporten fremgik der stædig adfærd og afsendelse af vilkårlige frekvensbølger i rytmiske mønstre, derfor blev enheden sendt til termination. Den sidste rapport viser dog at prototypen med program filer forsvandt inden gennemførelsen af teminationen.

Nu bliver der udgivet et instrumentalalbum med lyde fra programmet d2-r2.

Det kan være svært at sætte sig ind i d2-r2’s univers, men jeg håber at ovenstående har været til at forstå. Science fiction historien om d2-r2 er skabt af den altid kreative rapper og producer Paulo. Den fulde biografi for d2-r2 kan læses her (på engelsk).

Det er det uafhængige selskab Face On Mars Productions der udgiver instrumentalpladen, som bærer titlen “Basic Rawbotics”. Face On Mars Productions er startet op af Paulo selv, ifølge selskabets hjemmeside er de et “selskab, med formål at blive smeltepunktet for kreativ energi hos kunstnere, der har et originalt udtryk”. Originalt er også en passende betegnelse for den nye plade med d2-r2, som er fuld af bippende computerlyde blandet med trommer og scratch. Hvad man helt præcis kan forvente af pladen, vil jeg lade Paulo selv forklare:

“Man skal nok forvente at vende tilbage til lyden af 80er computerspil al la Atari 2600 blandet med Turntablism Minimalistisk Hip Hop funk electro. Ud over det, er det starten på sci-fi historien om d2-r2 som vil blive forsat på hver ny udgivelse.”

Pladen “Basic Rawbotics” bliver kun udgivet digitalt og kan allerede nu købes og downloades på blandt andet Junodownload, iTunes og Amazon. Man kan høre en forsmag på pladen på Face On Mars’ MySpace, og der er også blevet lavet en grafisk reklame som kan ses nedenfor.

Det er dog ikke helt første gang man hører lyde fra d2-r2. “Programmet” har tidligere lagt lyde til numrene “Forsvunden Transmission” fra “A-Siden” (kompilation fra 1999), “Hjernestorm” fra Paulo’s debutplade “Trejii n Esdre?” fra 2001, samt demobåndet “d2-r2 – Bugaloo Tape” fra 1997.

Men Paulo har selvfølgelig meget mere på vej, han arbejder på at færdiggøre pladerne; “Ape Shit” (instrumental plade) og “SmødsmeltetRemixes”. Sidstnævnte kommer til at indeholde remixes af Paulo&DJCars10 numre, blandt andet “En Dag To Nætter” som allerede nu kan høres på Face On Mars MySpace. Derudover kommer der et d2-r2 remix af d2-r2 nummeret fra “Trejii n Esdre?” på en kommende kompilation fra Spraycan.

Er man blevet sulten efter at se Paulo live, kan man i dag (31. juni 2008) se ham spille med Cars10. De spiller til arrangementet Nørrebro Rules som afholdes på Stengade 30. Prisen er 50 kroner og det er fra 22.00 til 05.00. Læs mere om Nørrebro Rules her.

Start en cypher?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.