L.O.C. gæstede igår Tivoli, og på behørig vis, var der kæmpemæssige køer udenfor de 3 klassiske indgange. Stemningen var god, folk var spændte og glædede sig. Kl. 22 gik 100 kg bangeren på scenen med samme stilrene scene-setup som i Roskilde.
Dvs. det eksklusivt siddende hvide jakkesæt med matchende hvid højtalermur bagved. En altid veloplagt Ulf Scott på trommer i venstre side af scenen og Rune Rask med Jonas Vestergaard fra Lounge Lizzards i den modsatte side.
Aftenens program var sammensat af gamle klassikere og de nyeste numre fra Melankolia/XxxCouture. Dog uden gæsterappere som det var valgt på Roskilde Festivalen. Lidt en skam for kenderen, men man må sige, at han ene mand formåede at underholde hele Tivoli. Alle sang med. Der var endda tid til at redde sit hår mellem numrene, til publikums store begejstring. Et hurtig spørgsmål; er en tube voks nok?!
Det er lækkert at ta’ til en koncert, hvor den optrædende føler så meget glæde ved at optræde, at det kan mærkes helt ud til de bagerste rækker af tilskuere. Man er ikke i tvivl om, at L.O.C. er i sit rette element, når han står på scenen. Og endnu mere lækkert er det, at han ikke bare hviler på sine laurbær. Han fyldte på imponerende vis scenen ud ene mand, og holdt samtidig en stram kontakt til publikum under hele koncerten.
Denne voldfede koncert sluttede ved han sagde, “Skal I høre et nummer til, Tivoli?”, hvorefter seneste store single blev leveret og sluttede af med et kæmpe fyrværkeri. Dog synes jeg ikke det er god stil at sige sådan, spille det ene nummer mere, og så lade dét være ekstranummeret. Efter koncerten så jeg en fyr smide sin bajer i frustration over det manglende ekstranummer. Jeg takkede dog aftenen af med at bunde min øl og være taknemlig for endnu engang at have set en fed L.O.C. koncert.
Ikke at falde igennem så kort tid efter et brag af en Roskilde koncert på selveste Orange Scene, er virkelig flot. Man siger tit to’eren ikke er ligeså god som et’eren, men det her var fandme tæt på.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…