Nyheder Før den her, skrev vi om:

De store bogstaver er landet

NEMO, HR og Paragraf71 er folkene bag kompilationen Gør Det Grimt. Sådan lander de store bogstaver på øverste del af coveret, der klæder en ny dansk udgivelse. En udgivelse af slagsen, man ikke ser hvert år på rap-scenen.

NEMO, HR og Paragraf71 fra henholdsvis Næstved og Albertslund, har slået krafterne sammen efter længere tids samarbejde. NEMO udgav sidste år sit anmelderroste debutalbum Første Kapitel. Paragraf71 stod bag undergrunds EPen Ilddåb, og HR har i længere tid arbejdet som hypeman for NEMO, og har rørt på sig en smule i undergrunden efter et nyopstartet samarbejde med den Tabu signet producer JO:EL. Drengene er i forvejen flettet sammen på kryds og tværs, både som samarbejdspartnere og som venner, derfor kunne man med god grund prøve talenterne af allerede der, og spille en udgivelse ud for fuld hammer.

Gør Det Grimt
der er ude den 8. september, var fra starten af en plan om at lave en udgivelse ud over det sædvanlige. En udgivelse der skulle være værd at skabe røre omkring, råbe højt om og ikke mindst sparke noget støv op for de danske rapfans! Hvordan gør man det? Man samler alle kollegaer man har samarbejdet med igennem årene og som render en om ørene i den vante gang på scenen.Man samler alle ressourcer der skal til for at få lavet en røvfuld merchandise, live-shows og i det hele taget en masse lir for de dedikerede! Resultatet sparker sig selv igang stille og roligt fra nu af! Kompilationen går fra Næver til Lunden, og er en tur man ikke må snyde sig selv for!Trackliste:
1. Ahaha
2. Kom Igen
3. Har Du Hørt Det
4. Uvirkelige Verden
5. Det Du Har
6. Gør Det Grimt
7. Det Snakker Vi Ik Om
8. Forstå Mig
9. Hvor Gør Det Ondt
10. Du Ved Jo Godt
11. Sidste Niveau
12. Frem Og Tilbage
13. Prøv At Forstå
14. BlaBla
15. Hey
16. Salute
17. Duk Dig
18. Det Sidste
19. Lille Spejl

Mere information her: www.myspace.com/goerdetgrimt

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.