DJ-battles, køb og salg af vinyl og fest, er de ting som Hip Hop Kontoret byder på til næste omgang af Fingerspitzgefühl som bliver afholdt torsdag den 12. juni klokken 20:00 på Vega. Aftenens Hus-DJ’s er DJ Nut og TBA.
En torsdag om måneden dedikerer Hip Hop Kontoret dagen til de DJ’sne. Tanken bag det er, at scratch- og battle-DJ’s under afslappede forhold kan konkurrere og udvikle deres evner, udveksle erfaring og viden.
Konkurrencen mellem DJ’sne foregår én mod én, og der kan ialt være fire deltagerer. Dommerpanelet bestående af DJ Nut, DJ Talkback og DJ Graded afgører ud fra publikums reaktion, hvem der skal vinde. Førstepræmien består af et Rane Serato Scratch Live-sæt.
Alle tilmeldinger til DJ-battle skal ske på hiphop@vega.dk.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…